Thunderstrucks (Album)
Thunderstrucks
Delivery time: 5-7 working days
Improjazz, avantgarde og free form møder rock, når de fire musikere i Thunderstrucks mødes om en fælles kærlighed til det nye, de store armbevægelser og den flotte lyd. En kærlighed, der også kommer til udtryk på deres nye album.
Ankermanden i Thunderstrucks er filmkomponist og Swan Lee guitarist Jonas Struck. Sammen har han allieret sig med musikerne Anders Christensen, Kasper Tranberg og Kresten Osgood - nogle af de mest progressive og efterspurgte danske musikere på den internationale musikscene.
At Thunderstrucks er en oplevelse værd live, kan GAFFAs anmelder Simon Christensen vidne med om. Efter koncerten i Studenterhuset sidste år gav han bandet fem stjerner og udtalte.
De fleste kender især Jonas Struck fra Swan Lee, der i begyndelsen af dette årtusinde fik deres helt store gennembrud i Danmark. Siden har Jonas bla. været hovedmanden bag bandet Bugpowder og ikke mindst filmmusikken til Asta Nielsen projektet "Towards the Light" og soundtracket til Ole Christian Madsens spillefilm "Prag". De andre medlemmer i Thunderstrucks har i flere sammenhænge også slået deres musikalske folder på den internationale scene.
Udover en række stærke udgivelser i eget navn har trompetisten Kasper Tranberg spillet i et utal af sammenhænge med bla. Ray Anderson, Joe Lovano og Steve Swallow.´Trommeslager Kresten Osgood har arbejdet sammen med adskillige internationalt anerkendte musikere i ligeså mange konstellationer. Bassisten Anders Christensen har spillet flere år med Paul Motians Electric Bebop Band, og siden hen også som fast mand hos The Raveonettes.











